Birgitte Nymann

Birgitte Nymann – forfatter, medejer af Fresh Fitness, Danmarks 3. største fitnesskæde, forfatter til 20 bøger om kost, ernæring, træning, sundhed, motivation og stress. Uddannet i idræt fra Københavns Universitet og i holistisk sundhed gennem CHEK institute, Californien:

Jeg har skrevet 20 bøger, og i skrivende stund er 19 af dem udkommet. Af dem har Gudrun redigeret 2 stk. Og jeg må sige, at der er ingen af de redaktører, jeg kender, der når hende til sokkeholderne. Og det er uden, at de på nogen måde ikke også har gjort et fantastisk stykke arbejde. Gudrun er bare helt speciel – helt specielt god.

Først og fremmest er hun så positiv og engageret, at det er svært ikke at blive endnu mere begejstret selv. Hun arbejder med materialet, som om det er hendes eget, forstået på den måde, at hun lægger hele sin sjæl i projektet for at gøre det bedst mulige. Og så er hun eminent til at komme med forslag til forbedringer. Noget andet, jeg har hæftet mig ved, er hendes evne til at overskue et materiale, som ikke er hendes eget fagområde – hun kan se sammenhænge eller mangel på samme i hele materialet.

Jeg er dybt imponeret og inspireret af hende – og jeg bliver selv bedre af at arbejde sammen med hende, for det er svært ikke selv at blive endnu grundigere med hende i den anden ende. Og så er hun bare så sød – og i virkeligheden svær at beskrive med ord!

birgitte